... rig på erfaring
Jeg er opvokset i byen, der har lagt navn til afbrudt samleje, diarré og opkast. Men for mig er Roskilde langt mere end det. Derhjemme lærte jeg om havens skattekammer, spiste alt for meget grovvalset havregrød med rosiner som sødemiddel og kendte tidligt Trotskij lige så godt som Bamse og Kylling. I den røde murstensvilla sendte jeg I <3 U sms'er afsted på min fedtede delfinblå Motorola, mens familiens øvrige tre medlemmer - anført af min far - ofte var ude i den politiske sags tjeneste. Om aftenen, når vi atter var samlet, var det til et lystigt vegetarisk bud på lørdagskylling. Et sted mellem 90'erne og det nye årtusinde begyndte jeg at forstå, at hvis man tror på noget, så skal man gå efter det, også når det er svært, og ingen andre gør det.
Trods politikernes løftede pegefingre om fremdrift, holdt jeg to sabbatår inden universitetet. Jeg knoklede, avancerede og blev klogere. Pengene investerede jeg i min egen rede på Nørrebro. Den tjener som mødested for RISK-klubben, legeland for veninder og husly for boligløse studerende. I køkkenet, som jeg rev sønder og sammen for selv at opsætte et nyt, er rosinerne skiftet ud med slik - helst det fra lokale bland-selv-slik-centre, som kan få Fødevarestyrelsens advarselslamper til at blinke. Kimer dørtelefon forgæves, kan man regne med, at jeg er ude at knokle eller på eventyr med den store Haglöfs på ryggen.
... en no-bullshit type
Jeg bruger ufatteligt meget liv på at lægge øre til og bortfiltrere bullshit. Jeg hverken kan eller bør lade være. Når bullshit bevidst bliver brugt til at manipulere sandhed, slår min detektor helt ud. Det er den egenskab, jeg glæder mig mest til skal være mit levebrød. At hive fat i de fine flosker, som vi dagligt bliver overhældt med og gå bagom for at finde indhold og mening.
PS. Jeg elsker bullshit, når alle er med på, at det er bullshit. Blandt andet når man skal give hverdagen et skud eminent humor i legen 'hvad vil du helst', hvor man skal overveje to skrækscenarier.
... leddet mellem to generationer
Speed, fast og power kan efterhånden være præfiks på mange ord i vores sprog og handlinger. Jeg er med på, at nyhedernes hastighedsbarometer er skruet helt op på max, og at man kan blive stoppet, hvis man bevæger sig for langsomt frem i trafikken. Alligevel er jeg en gang imellem fristet til at sætte farten ned til lige omkring det tilladte. Det at 'følge med', være 'opdateret' og i det hele taget blive klogere forudsætter nemlig, at jeg reflekterer og bearbejder. Og hvis der er noget, jeg gerne vil, så er det at omsætte viden til noget brugbart.
...helt forelsket i Latinamerika
Rejser, studieophold og arbejde i Latinamerika har givet mig et tredje sprog, uforglemmelige minder og perspektiv på tilværelsen.
Mellem [loco]mbianske opdateringer i mit feed, skæve tv-shows fra Mexico og familiebilleder fra Peru følger jeg med i, hvad der sker, gennem lokale og internationale medier. En skønne dag skal jeg nemlig være med til at fortælle danskerne historier fra den anden side af Atlanten. Ligesom jeg gav de colombianske radiolyttere fortællinger fra Danmark.
